Antimobbestrategi

 

 

 

 

Vestervangsskolens antimobbestrategi

Vi vil ikke acceptere mobning på Vestervangsskolen!

Definitioner

Hvad forstår vi ved mobning?

Vi siger, at en elev bliver mobbet, når eleven udsættes for gentagne negative handlinger og vedvarende overskridelse af elevens personlige grænser. Mobning er, når andre:

  • Siger grimme eller ubehagelige ting, gør nar eller bruger sårende øgenavne.
  • Fortælle løgne, spreder negative rygter, sender ubehagelige beskeder, f.eks. via SMS eller chat, eller tvinger én til noget, man ikke vil være med til.
  • Helt overser én eller med vilje prøver at lukke én ude fra kammeratskaber.
  • Slår, sparker, river i håret, skubber eller låser én inde.
  • Stjæler eller ødelægger andres ting.

Ved mobning foregår en eller flere af ovenstående ting gentagne gange, og det er vanskeligt for den elev, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

 

Hvad forstår vi ved konflikter?

  • Uoverensstemmelse mellem to mennesker
  • Når man f.eks. er to, der er oppe og toppes. En konflikt er ikke systematisk, som mobning.
  • Konflikter og interesseforskelle er ikke nødvendigvis negative, men kan føre til respekt og nyt syn på hinanden. Forskellige konflikttyper kræver forskellige slags handling fra de voksne.

Mål og midler

Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

  • Bestræbe os på bedst mulig trivsel hos den enkelte elev i samspil med omgivelserne
  • Prøve at minimere omfanget af mobning ved at 1) forebygge at mobning opstår, 2) bevidstgøre eleverne om at arbejde imod mobning, 3) give elever og voksne værktøjer og opbakning til at komme mobning til livs, når det forekommer.

 

Hvad gør vi for at forebygge mobning?

  • Udvikler elevernes forståelse for andre menneskers følelser.
  • Lærer eleverne, at der skal være plads til alle og at respektere vores forskelligheder.
  • Afholder klassemøder, hvor bl.a. elevernes kommunikation på de sociale medier diskuteres.
  • Lærerne/pædagoger arbejder på at styrke klassens sammenhold.
  • Gør forældrene bevidste om deres rolle i forebyggende mobning.

 

Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret, og hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig?

  • Taler med de involverede parter og deres forældre.
  • Værktøjer overvejes af klasselærer og AKT-lærer.
  • Klassens passive tilskuere inddrages i at hjælpe den mobbede og mobberne med at bryde handlingsmønstreret.
  • Udformer en handleplan og følger op på den.

 

 

Elev- og forældreinddragelse

Hvordan inddrager vi eleverne i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning?

  • Laver samværsregler og synliggør dem i klassen.
  • Taler med eleverne og giver dem redskaber til konfliktløsning.
  • Introducerer en lærere, som eleverne kan kontakte i tilfælde af mobning.
  • Der opstilles en postkasse, hvori eleverne kan lægge beskeder om mobning.
  • Det tages jævnligt op i klassen, at mobning er et fælles problem.
  • Gør eleverne bevidste om en god sprogtone i klassen.
  • Der kan etableres venskabsklasser.

 

Hvordan inddrages forældrene i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning?

  • Vi synliggør skolens holdning, herunder orientering om antimobbestrategien.
  • Vi inddrager forældrene som medansvarlige for adfærdsregler.
  • Vi kontakter forældrene, når mobning er konstateret, så de er klar over, at der er et problem.
  • Vi holder ekstraordinære forældremøder efter behov.

Ressourcepersoner

Hvad gør vi for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?

  • Løbende udvikling af kompetencer, herunder deltagelse i kurser
  • Skolens ledelse støtter op om lærernes initiativer.
  • Afholdelse af interne møder, hvor man kan diskutere eksempler og holdninger.

 

Hvilke ressourcepersoner kan eleverne, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel?

Kendskab og evaluering

Hvordan gøres antimobbestrategien kendt for alle?

  • Strategien udbredes på ForældreIntra og udleveres i forbindelse med nye elever.
  • AKT-læreren besøger klasserne og fortæller om sig selv og sin funktion samt ’viser sit ansigt’, så eleverne kender til læreren.
  • Der bruges tid på forældremøderne til at præsentere strategien.

 

Hvornår og hvordan vil vi evaluere antimobbestrategien?

  • Gennem trivselsundersøgelse blandt eleverne
  • På bestyrelsesmøder og Pædagogisk Råds møder